Socialret

Spørgsmål vedrørende socialretten omhandler borgernes sociale rettigheder. Sociale rettigheder er en vigtig bestanddel af det danske velfærdssamfund. Sociale rettigheder inddeles oftest i borgerens pengerettigheder og borgerens omsorgsrettigheder.

Pengerettighederne er karakteriseret ved at de gives som kompensation for indtægtstab eks. ved sygdom, invaliditet, arbejdsløshed og alderdom. Omsorgsrettighedernes formål er at supplere eller erstatte den private egenomsorg/hvis du skal have hjælp til at klare dig selv.

 

Hvad kan vi hjælpe med?

Spørgsmål vedrørende socialretten

Hos Legal Aid – Retshjælp i Danmark kan vi hjælpe dig med en lang række af socialrettens problemstillinger. Det kan for eksempel være dagpenge, kontanthjælp, revalidering, fleksjob, arbejdsløshed, SU, servicetilbud til ældre og handicappede, pasningstilbud, hjemmehjælp, tvangsfjernelse af børn mm.

Afslag på sociale rettigheder og klage

Hos Legal Aid oplever vi ofte, at mange der får afslag på sociale ydelser som de anser sig for berettiget til, har svært ved at forstå forvaltningens afgørelser. Vi tilbyder derfor også rådgivning til blot at forstå den afgørelse, man har modtaget og kan i samme forbindelse give en juridisk vurdering af, om en klage kan betale sig, og i så fald hvilken begrundelse, der bør anføres i en klage.

Vi kan også hjælpe dig med at klage til den rette instans, hvis du har fået afslag på en ydelse fra det offentlige. Som udgangspunkt skal du selv skrive klagen, men vi kan hjælpe dig med hvad der skal stå. Klager vil dog blive skrevet i dit eget navn.

Er det for sent at indgive klage, kan vi være behjælpelig med at rådgive om mulighederne for at få sagen genoptaget. Vi kan ligeledes henvise dig til advokater i tilfælde, hvor de administrative klagemulighederne er udtømte og hvis du ønsker at starte en retssag, men vi kan ikke selv føre din retssag.

 

 

 

 

Socialt Bedrageri:

Socialt bedrageri betyder, at du bevidst snyder dig til at få udbetalt offentlige ydelser, som du ikke er berettiget til. Det kan være børnetilskud, boligstøtte, kontanthjælp, friplads i daginstitution, kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse, flexydelse eller lignende. Sort arbejde er også socialt bedrageri. Bedrageriet kan både ske ved at afgive forkerte informationer eller ved at tilbageholde informationer for at få tildelt en ydelse, som du ikke er berettiget til. 

 

Du kan altså som borger risikere fængsels- eller bødestraf, hvis det kan bevises, at du bevidst har snydt eller undladt at give de lovpligtige oplysninger, og at du har gjort dette for at modtage et beløb, som du vidste, at du ikke var berettiget til. Hvis du har glemt at indgive oplysningerne, eller du simpelthen ikke vidste, at de var relevante, kan du ikke straffes, da en strafbar handling kræver forsæt.

 

I år 2012 blev en del ydelsesområder overført til den selvejende institution Udbetaling Danmark, fx boligstøtte, barselsdagpenge, førtidspension, folkepension og en række familieydelser. Med hensyn til socialt bedrageri er det derfor ofte Udbetaling Danmark, som foretager kontrollen med udbetalte ydelser og som træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt ydelse. 

 

Nogle ydelsesområder ligger fortsat ved kommunerne, fx kontanthjælp og tilskud til dagsinstitutionsbetaling (friplads). Kommunerne har således fortsat ansvaret for at kontrollere udbetalingen og afsløre socialt bedrageri på disse sagsområder. Desuden arbejder kommunerne og Udbetaling Danmark tæt sammen ved at dele og videregive oplysninger til hinanden. Det er Udbetaling Danmark, som foretager opkrævningen af for meget udbetalt ydelse på de fleste områder.

 

Såfremt det kan bevises, at man bevidst giver forkerte oplysninger eller udlader at give kommunen de relevante oplysninger, kan det straffes efter straffelovens § 289, der har ordlyden: Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts-, eller tilskudslovgivningen eller af § 289a. Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.

Det er i sager om socialt bedrageri politiet og anklagemyndigheden der har bevisbyrden, og skal bevise at borgeren bevidst har givet urigtige oplysninger eller undladt at give oplysninger til kommunen.

 

Kontanthjælpsreformen 2014:

Kontanthjælpen er afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig er skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse. Alle får nu en indsats.

Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen: 

 

Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse:
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

Tillæg til udsatte unge:
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.

 

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg:
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

 

Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere:
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.

 

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder:
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.

 

Krav om at arbejde for kontanthjælpen:
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på offentlige arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.

 

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer:
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.

 

Særligt udsatte skal også have en indsats:
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.

 

Effektivt sanktionssystem:
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.

 

Hvornår træder aftalen om en kontanthjælpsreform i kraft?:
Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og er trådt i kraft den 1. januar 2014.

 

Kontakt os i dag

Ring til os på tlf. 32 21 90 95