Forvaltningsret:

Forvaltningsret regulerer reglerne mellem de offentlige myndigheder og borgeren. Kernen i den offentlige forvaltning er statsforvaltningen og kommunalforvaltningen.

Statsforvaltningen består af centraladministrationen — ministerierne med departementer, direktorater og centrale nævn og råd — og af den lokale statsforvaltning, statsamtmanden, politiet, den regionale told- og skatteforvaltning mv.

Kommunalforvaltningen er den del af den offentlige forvaltning, der hører under kommunalbestyrelser og amtsråd, fx socialvæsen, skoler, sygehuse, bygningsvæsen og miljøkontrol. Langt de fleste, der arbejder i den offentlige forvaltning, er ansat som tjenestemænd eller som overenskomstansatte, mens den øverste ledelse indehaves af politikere: ministre og kommunalbestyrelsesmedlemmer. I nævn og råd findes tillige andre persongrupper, især repræsentanter for interessegrupper. Den samlede offentlige forvaltning beskæftiger ca. en tredjedel af Danmarks arbejdsstyrke og forbruger en tilsvarende del af bruttonationalproduktet.

Forvaltningen udøver især tre slags virksomhed: For det første stiller den ydelser til rådighed for borgerne, dels pengeydelser som folkepension og kontanthjælp, dels tjenesteydelser som undervisning, sygebehandling og vandforsyning. For det andet opkræver den skatter og afgifter. Den tredje virksomhed består i retlig regulering, dvs. individuelt at tilpasse og overvåge det omfattende og fintmaskede net af retsregler om erhverv, miljø, arbejdsmiljø, levnedsmidler osv., som karakteriserer det danske samfund.

Forvaltningsretten har rod i de samme idealer som folkestyret og retsstaten. Reglerne skal på én gang beskytte den enkelte borger mod overgreb fra forvaltningen og sikre, at forvaltningen fører lovgivningens intentioner ud i livet. Forvaltningsretten angår derfor først og fremmest retsforholdet mellem forvaltning og borger. Dette retsforhold gøres synligt og præciseres især gennem forvaltningsakter, dvs. afgørelser, som fastlægger en borgers retsstilling i en eller anden henseende. Det kan dreje sig om tildeling af bistandshjælp, optagelse på plejehjem, tilladelse til byggeri, forbud mod en forurenende adfærd, påbud om nedrivning af en garage, opkrævning af skat eller lignende.

For at sikre borgeren i den offentlige forvaltnings sagsbehandling af sager bygger forvaltningsretten på en række principper. De vigtigste af disse er listet op nedenfor.

  • Princippet om god forvaltningsskik er primært udformet på baggrund af Ombudsmandens udtalelser. Grundstenen i princippet er, at forvaltningen har pligt til at yde høflig, hensynsfuld og hurtig sagsbehandling i en sag. Derudover skal de yde den bedst mulige rådgivning – og skrive og rådgive i et for borgeren forståeligt sprog.
  • Legalitetsprincippet. Dette princip skal sikre, at enhver forvaltningsmæssig afgørelse skal være hjemlet i lov.
  • Officialmarksimen, som betyder at en myndighed er forpligtiget til at de nødvendige oplysninger til at træffe en afgørelse fremskaffes.
  • Inhabilitet. En person, der har personlig interesse i afgørelsen af en forvaltningsretlig sag, må anses for at være inhabil, og må derfor ikke deltage i afgørelsen.
  • Princippet om aktindsigt regulerer den enkelte borgers adgang til at få aktindsigt i en sag, der behandles af en offentlig myndighed. Det er dog et krav, at borgeren er part i sagen. Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens kapitel 4 og i offentlighedslovens kapitel 2.

Hvad kan vi hjælpe med?

Hos Legal Aid kan vi såfremt der synes at være sket sagsbehandlingsfejl i din sag hjælpe dig med at klage over forvaltningens sagsbehandling i din sag. 

Kontakt os i dag

Ring til os på tlf. 32 21 90 95